Om koncerten
Beaks er soloprojektet fra den østrigske musiker og sangskriver Anna Francesca, der netop har udgivet den første single “Hit Me Back” fra hendes kommende album ALDIE, som udkommer den 13. november.Med rødder i shoegaze, elektronisk musik, rock og grunge skaber hun et råt og drømmende lydunivers, hvor poetiske tekster møder intense lydflader og bevæger sig i spændingsfeltet mellem virkelighed og drøm. Poesien er en central del af Beaks’ musikalske udtryk. Med en baggrund i litteraturen og en forkærlighed for at skrive intuitivt tager hendes sange ofte udgangspunkt i ordene, hvorefter musikken formes omkring teksten. Resultatet er et stemningsbåret univers, hvor følelser, teksturer og atmosfærer er lige så afgørende som de enkelte melodier. I 2023 udgav hun sin debutsingle “I Dropped the Bottle”, der har fået mere end fire millioner streams. Siden har Beaks optrådt i blandt andet London, Tokyo og Berlin, hvilket har cementeret Beaks, som en nærværende og medrivende performer på tværs af kunstneriske formater. Torsdag den 4. februar 2027 kan du opleve Beaks i Ideal Bar, hvor hendes intense og atmosfæriske lydunivers folder sig ud live.
Støtte af: Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.



