Om foredraget
I efteråret sætter DR, Kulturhuse og biblioteker Aabenraa, FOF Sønderjylland, FOF Sydjylland og LOF Syd fokus på, hvordan vi kan stå stærkere, når verden bliver usikker.
Beredskab handler ikke kun om vand, konserves og batterier. Det handler også om viden, håb og stærke fællesskaber. Denne beredskabsdag byder på værksteder, fællessang, fællesspisning og foredrag med Rasmus Dahlberg. Program: 13.00-16.00 m. FOF Sønderjylland Åbent værksted: Gendesign/upcycling - Giv det, du har, nyt liv Hvad kan en gammel skjorte, et par slidte jeans eller stofrester blive til, hvis du tænker dem på en helt ny måde? 14.00-16.30 m. FOF Sydjylland Åbent værksted: Test dit hjemmeberedskab Besøg FOF Sydjyllands Beredskabsværksted, hvor der hele tiden er noget at prøve, smage eller tale om. Tag en quiz, træk et situationskort, og vælg de fem vigtigste ting til dit hjem, hvis strømmen pludselig går. Aktiviteterne er for børn fra ca. 10 år, unge, voksne, familier og seniorer. Kig forbi i 5-15 minutter – eller bliv længere og gå på opdagelse. 14.30-16.30 m. LOF Syd (med tilmelding) Fællessang i krisetider Helt fra 1864 til Anden Verdenskrig og sang ud af vinduerne under Corona-krisen har fællessang bundet os danskere sammen i krisetider. Det skal vi snakke om, samt synge en masse af de sange, som knytter sig til de perioder. Der serveres kaffe og kage i pausen. 16.00-18.00 (begrænset antal, med tilmelding) Kulturens preppermiddag Vi samles om en lækker middag og har en samtale om, hvad kulturen kan gøre for os i krisetider, og hvad vi synes er vigtigt her i landsdelen. 17.00-18.30 (med tilmelding) Fællesspisning i Spiloppen Vi bestiller en sandwich og spiser sammen. 19.00-19.45 (med tilmelding) Hvis krisen kommer – er Danmark klar? Foredrag med Rasmus Dahlberg, katastrofeforsker og historiker Målgruppe: voksne og børn


