Om koncerten
Svend Brinkmann og Frederik Cilius indtager Herning med populært show Psykolog Svend Brinkmann og satiriker Frederik Cilius tager dig med på en underholdende aften i MCH Herning Kongrescenter 1. februar 2027, når de med masser af humor, alvor og selvironi udstiller nutidens tendenser, hinanden og dem selv i en tid, hvor dumhederne hele tiden står i kø. I showet under titlen ’Hvad er der NU galt? 2027' dykker Svend Brinkmann og Frederik Cilius ned i problemer anno 2027, samt alle de ting man kan gå og brokke sig over. I fællesskab sætter de fokus på alt det, der er galt, og måske endda med dem selv. Samtidig forsøger de at finde ud af, om der stadig er noget, som er værd at kæmpe for i en tid, hvor den ene dumhed afløser den næste. Hvad er der nu i vejen med Brinkmann og Cilius? Både Svend Brinkmann og Frederik Cilius er kendt for at synes, at alt muligt er galt, for mens Cilius laver satire over samtidens tåbeligheder, kritiserer Brinkmann tidens tendenser og udviklingstvang. Set udefra er det dog svært ikke at blive imponeret over Svend Brinkmanns imponerende, lange CV, og Frederik Cilius’ alsidige karriere som satiriker, musikformidler og skuespiller. Cilius er især kendt for sin rolle som ’Kirsten Birgit’ i Den Korte Radioavis på Radio24syv, og Svend Brinkmann har skrevet et utal af bøger, mens han samtidig er psykologiprofessor og forsker på Aalborg Universitet. Så tag din mest brokkende ven, veninde eller bedre halvdel under armen til en morsom aften i MCH Herning Kongrescenter 1. februar 2027 i selskab med Svend Brinkmann og Frederik Cilius.



