Om koncerten
Martin Kanstrup er tilbage i Herning med nyt show Hold på hat og briller, når Martin Kanstrup indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter lørdag 22. januar 2028 med sit nye onemanshow ’En wild omgang’. Det bliver en komisk rutsjebanetur med masser af grin, og du kan med stor sandsynlighed genkende nogle af Kanstrups sjove iagttagelser og måske endda overveje dine egne livsvalg undervejs i showet. I ’En wild omgang’ dykker Kanstrup ned i de situationer, hvor man kun bagefter kan tænke ”Det der… det var en ommer…”, og publikum kommer med ind i situationer fyldt med koffeinrush, kaos og tidsoptimisme samt hverdagens vanvittige øjeblikke. Musik, comedy og thybosk charme i en sjov sammensmeltning Martin Kanstrup har tre populære onemanshows i rygsækken, der tilsammen har solgt mere end 125 tusind billetter. Du har måske også set ham på sociale medier, hvor han med humor og charme har opbygget en stor følgerskare med mere end 400 tusind følgere. Nu drager han på tur igen med sit spritnye show, og du kan se frem til rendyrket gak og løjer, skæve betragtninger, musik, komik og thybosk karisma, når han optræder i koncertsalen i MCH Herning Kongrescenter lørdag 22. januar 2028.



