Om koncerten
Comedy Bangers indtager Herning til en hylende morsom aften Glæd dig til et særdeles underholdende show, når Mikkel Klint Thorius, David Minerba, Phillip Devantier, Anders Nielsen og Daniel Lill går på scenen i MCH Herning Kongrescenter torsdag 27. maj 2027 til ’Comedy Bangers’. Det bliver en tempofyldt aften med masser af humor med kant og sans for det absurde, og publikum får en lind strøm af jokes og skæve observationer fra de fem komikere samlet i ét show. Glæd dig til at opleve: Mikkel Klint Thorius har netop turneret med soloshowet ’Nok Om Mig’ for tætpakkede sale i hele landet. Han er desuden kendt for sin medvirken i flere store tv-programmer som ’Forræder’, ’Stormester’ og ’ROASTED’. David Minerba er kendt for sin direkte og energiske stil, hvor jokes og publikumskontakt er i et konstant flow. Han vandt den niende sæson af Stormester og har i 2026 turneret for udsolgte sale med showet ’Dopeman’. Phillip Devantier er et vaskeægte energibundt på scenen, som han har optrådt på de sidste 15 år. I 2018 kunne han kalde sig danmarksmester i standup, og han er kendt for sit høje tempo, store indlevelse og sine mentale afstikkere. Anders Nielsen er tømrer om dagen og standupper om aftenen, så du er garanteret håndværker-jokes, hvor arbejdskultur og livet som faglært bliver gransket på kærlig vis. Han debuterede i 2012 og har sidenhen opnået to finalepladser ved DM i Standup. Daniel Lill har flere succesfulde onemanshows i bagagen, blandt andre ’Det Næste Skridt’ og ’En Simpel Mand’. Han har sin egen comedyklub i Kolding, og så er han eminent til at improvisere og ikke bange for at skubbe til grænserne. Når Comedy Bangers indtager Herning, vil Daniel Lill guide publikum igennem aftenen, så du kan godt begynde at gøre dine lattermuskler klar til torsdag 27. maj 2027 i MCH Herning Kongrescenter.



