KoncertoKoncerto
Tirsdag 20. april 2027Show 08:15
Konservatoriets Koncertsal, FoyerJulius Thomsens Gade 1, 1999 København
Pris hos udbydervia Billetten

Om koncerten

Phil Awake: Er Gud tilbage? Kristendommen har fået et comeback. Fra Rosalía til Jon Fosse trækker kunstnere igen på religiøse symboler, bibelske fortællinger og forestillingen om noget større end os selv. Men hvorfor er Gud pludselig blevet interessant igen? Og hvad er det, vi søger efter? Mens Store Bededag er blevet afskaffet som helligdag, ser kristendommen ud til at have fået nyt liv i kunsten. I anledning af den tidligere helligdag dykker vi ned i troens kunstneriske univers – fra Joseph Haydns fortolkning af Jesu sidste ord på korset til Alfred Schnittkes moderne og dragende Hymn II . To værker, der med århundreders afstand kredser om tro, tvivl og det åndelige. Morgenen fortsætter med digteren Signe Gjessing, der læser op fra sin digtsamling Bryllupsnat , hvor det jordiske og det himmelske mødes i et poetisk univers fuld af kærlighed, længsel og kosmiske forbindelser. En morgen om troens nye plads i kunsten og vores evige fascination af det, vi ikke kan forklare. Phil Awake – hvad er det? Der er morgener, der bare skal overstås. Og så er der dem, der giver energi til resten af dagen. Det er Phil Awake – dit nye musikalske wake up call. Få en sanselig pause med kaffe, croissant og levende toner fra nogle af landets bedste musikere. Læn dig tilbage, sænk tempoet og gå videre med ny energi – opløftet, beriget og awake. Det er Copenhagen Phils bud på den bedste start på dagen, hvor du udvalgte dage får et morgenfrisk indspark leveret af spændende oplægsholdere og musikere fra orkestret. Arrangør: Copenhagen Phil

Spillestedet

Julius Thomsens Gade 1, 1999 København
Pris hos udbydervia Billetten
Køb billet