Fredag 7. maj 2027Show 19:30
Koncertsalen AlsionAlsion 2, 6400 Sønderborg
Se hos udbydervia Venue

Om koncerten

Harpen har i årtusinder været omgærdet af en næsten mytisk aura, forbundet med bardesang og engle, men den er også et instrument, der har en himmelsk klang, melodisk, harmonisk og rytmisk på én gang. Vi skal opleve Wiener Filharmonikernes soloharpenist, Anneleen Lenaerts, i harpekoncerternes kronjuvel, Glières Harpekoncert fra 1938. Glière skrev koncerten midt i Sovjettiden, hvor styret gerne ville dyrke nationalistisk og tilgængelig musik, og den blev straks opfattet som et ”folkeligt” solistværk. Men det er først og fremmest et fantastisk smukt værk, hvor harpen viser sig som en poetisk fortæller og en fuldblods virtuos. Vi slutter med Tjajkovskijs kendte og elskede 5. symfoni. Han skrev symfonien i 1888 under en periode med personlige og følelsesmæssige kriser, og den kredser da også om skæbne og dramatik. Men selvom den er mørk og intens, slutter den i en stor, lysende sejr. Dirigenten er georgiske Mirian Khukhunaishvili, om hvem Berliner Morgenpost blandt har skrevet: ”Khukhunaishvili havde præcis den rigtige blanding af præcision, betoning og fremhævelse lige ved hånden.” Dirigent: Mirian Khukhunaishvili Solist: Anneleen Lenaerts, harpe Program: L.v. Beethoven: Coriolan R. Glière: Harpekoncert P.I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 Varighed: ca. 1 time 50 min inkl. pause

Spillestedet

Alsion 2, 6400 SønderborgÅbn i Maps →

Flere events i Koncertsalen Alsion

Se hos udbydervia Venue
Køb billet