Om foredraget
I mere end 125 år har vi genfortalt historien om greven fra Transsylvanien – på film, tv, scenen og i litteraturen. I denne udgave af Genopdaget kigger vi nærmere på de fortællinger, der inspirerede Dracula, og hvorfor Dracula stadig inspirerer os i dag.
Oplev Bram Stokers Dracula fra 1897 er en af litteraturhistoriens mest ikoniske gyserromaner. Måske endda mest ikoniske romaner, punktum. Men før greven indtog sit slot i Transsylvanien, havde John Polidori skrevet Vampyren (1819), der gjorde vampyren til en forførende aristokrat, mens Sheridan Le Fanus Carmilla (1872) udforskede (lesbisk) begær, intimitet og den kvindelige vampyr. Til dette arrangement på Københavns Hovedbibliotek dykker vi ned i fortællingerne, der var med til at forme Dracula. Og Dracula er bestemt ikke blevet glemt. Tværtimod er han den litterære figur, der er blevet filmatiseret flest gange – mere end 500 filmatiseringer! Fra Claes Bangs charmerende grev Dracula i Netflix-serien Dracula til Robert Eggers’ nylige Nosferatu lever vampyrmyten videre på skærmen. Men hvorfor bliver vi ved med at vende tilbage til Dracula? Hvad er det ved vampyren, der bliver ved med at fascinere os – og hvad fortæller vores fascination af mørke, begær, død og forførelse om os selv? Kom med, når vi genopdager Dracula og de fortællinger, der har gjort ham udødelig. Om Bram Stoker Bram Stoker (1847-1912) var en irsk forfatter, der skrev en række fiktionsværker, hvoraf kun gyserromanen Dracula (1897) blev et verdensomspændende hit. Efter sin uddannelse på Trinity College i Dublin giftede han sig og flyttede til London, hvor han fik en lang karriere som direktør for teatret Lyceum Theatre i Londons West End. Blandt hans venner i London var bl.a. Oscar Wilde, som Stoker havde mødt under sin studietid i Dublin, samt forfatteren Arthur Conan Doyle, som vi kender som skaberen af Sherlock Holmes. Stokers hovedværk Dracula er en nøglesten i den gotiske genre og er blevet en af de mest filmatiserede literære værker nogensinde.
