Om foredraget
Den nordjyske billedkunstner Henrik Godsk bor og arbejder i sit atelier i Flauenskjold, men rejser hele verden rundt med sin kunst. Mød ham!
Denne aften fortæller Henrik Godsk om nogle af sine seneste store udstillinger i London, Paris, New York, Sydney og Düsseldorf. Han inviterer os ind bag kulissen og fortæller om de forskellige kunstneriske processer bag udstillingerne – fra ide til det færdige koncept. Rejsen ind i kunstens verden begyndte tidligt, da han som barn sammen med sin far og bedstefar renoverede facadepartier i familiens omrejsende tivoli. Henrik fortæller om denne tidlige prægning og den betydning, hans opvækst har haft - i forhold til det kunstneriske udtryk og hans genkendelige signatur, som tydeligt står frem i hans værker i dag. Arr. i samarbejde med KVIV Kunstens Venner i Vendsyssel og FOKUS Vendsyssel.
Praktisk
Har du et handicap, har Ledsagekort og har brug for en ledsager til vores arrangementer, kan du bestille en gratis ledsagebillet.



