Om foredraget
Foredrag med Anne Hjernøe
Overgangsalderen er lige så unik, som der er kvinder til. Selvom oplevelsen er individuel, findes der masser af fællesnævnere – og masser af viden om, hvordan vi gør denne midtlivsfase både lettere og sjovere at navigere i. I dette personlige og underholdende foredrag deler Anne Hjernøe ærligt ud af sin egen rejse med de faldende hormoner. Med udgangspunkt i hverdagen og indsigter fra andre kvinder zoomer hun ind på alt det, der sikrer dig en god overgang: mad, søvn, træning, vægt, sex, kosttilskud og hormoner. Samtidig gør Anne op med de gamle tabuer. Overgangsalderen skal frem i lyset og vendes med veninderne. Kommunikation er vejen frem – og indimellem har vi bare brug for at dele historierne om blod, sved og tårer med et befriende grin.

