Tirsdag 10. november 2026Døre 19:00 · Show 20:00
Vega, Store VegaEnghavevej 40, 1674 København
UdsolgtTjek billetsiden hos Tixly

Lyt mens du læser

Lyt til The StreetsTryk for at hente afspilleren fra Spotify. Spotify kan sætte cookies.
Åbn i Spotify ↗

Om koncerten

Det kommer næppe til at gå stille for sig til november, når den engelske rapstjerne Mike Skinner indtager Store VEGA.

Historisk set har den 47-årige englænder nemlig leveret vilde danske shows. Senest skete det på Tinderbox i Odense sidste år, hvor han tog pusten fra publikum med sin energi og skabte en regulær folkefest foran scenen.

Siden gennembruddet med Original Pirate Material i 2002 har The Streets redefineret britisk rap og elektronisk musik med deres karakteristiske blanding af spoken word, UK garage og skarpe hverdagsportrætter.

Gennembruddet blev fulgt af en række anmelderroste udgivelser – ikke mindst A Grand Don’t Come For Free, som nu for første gang nogensinde opføres i sin helhed live til efterårskoncerterne.

Koncerten i Store VEGA bliver dermed en særlig aften, hvor publikum kan opleve albummet som én samlet fortælling – kombineret med udvalgte favoritter fra Mike Skinners katalog.

Det bliver en unik mulighed for at opleve The Streets i et ambitiøst og helstøbt liveformat, hvor både gamle og nye sange smelter sammen på scenen.

Spillestedet

VegaVerificeret
Enghavevej 40, 1674 København · Kapacitet 1.550Åbn i Maps →

Flere events på Vega

Udsolgtvia Vega
Venteliste