Om koncerten
Hvad nu hvis nøglen til mere ro, mening, sundhed og livskraft allerede findes inden i dig - og at den kommer fra den samme intelligens, som styrer stjernerne, skovene og livet på Jorden? I dette inspirerende foredrag inviterer civilingeniør Henning R. Jensen og ph.d i naturpsykologi Simon Høegmark dig med på en rejse fra kosmos og ind i dit eget nervesystem. Med afsæt i kvantefysik, fraktalgeometri, naturens samarbejdssystemer og den nyeste viden om hjerte, hjerne og vagusnerve, viser de, hvordan alt er forbundet i ét levende felt - og hvordan du kan påvirke det, hver eneste dag. Du får en dyb forståelse af, hvorfor forandring altid starter indefra, hvordan dit nervesystem "smitter" andre, og hvordan ligevægt i krop og sind skaber regenerering - både for dig selv, dine relationer og verden omkring dig.



