KoncertoKoncertoBETAVælg by
Lørdag 7. november 2026Show 15:00
Konservatoriets KoncertsalJulius Thomsens Gade 1, 1999 København
Se hos udbydervia Billetten

Om koncerten

Copenhagen Phil Dirigent / Ramon Tebar Solist / Ziye Tao, klaver Mozart / Symfoni nr. 29 Mozart / Klaverkoncert nr. 20 Tjajkovskij / Symfoni nr. 6 TJAJKOVSKIJS 6. Tjajkovskijs sidste symfoni, Pathetique , er en af musikhistoriens mest gribende og gådefulde afskedshilsner. Også den unge Mozart komponerede med et strejf af vemod i sin symfoni nr. 29. Pjotr Tjajkovskij gav selv sin symfoni nr. 6 titlen Pathetique – “følelsesfuld”. Følelserne er uden på tøjet i de passionerede melodier, hjerteskærende passager og voldsomme klangudbrud, som har gjort symfonien til et mesterværk. Tjajkovskij døde under mystiske omstændigheder få dage efter uropførelsen i 1893. Symfoniens mørke afslutning har siden givet anledning til spekulationer. For i stedet for triumf ender musikken i eksistentiel smerte. Er værket et musikalsk afskedsbrev? Mozarts symfoni nr. 29 er derimod fuld af liv. Den 18-årige komponist viser en forbløffende sans for elegance og melodisk opfindsomhed, men antyder samtidig den alvor, som senere skulle kendetegne hans musik. Solist i Mozarts klaverkoncert nr. 20 er den unge konkurrencevinder Ziye Tao, der er prisvinder af Aarhus International Piano Competition 2025 (AIPC). Klaverkoncert nr. 20 er Mozart på sit mest dramatiske. Her udfolder han musik fuld af uro, mørke og stærke kontraster, hvor klaveret både kæmper mod og indgår i dialog med orkestret. Arrangør: Copenhagen Phil Varighed: Ca. to timer Dørene lukker præcis Gratis koncertintroduktion kl 14:10-14:30 Drikkevarer, overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen Garderobeafgift inkl. i prisen

Spillestedet

Julius Thomsens Gade 1, 1999 KøbenhavnÅbn i Maps →

Flere events i Konservatoriets Koncertsal